Ota Ward Cultural Arts Information Paper "ART bee HIVE" bind 25 + bi!

Udstedt 2026. oktober 1

vinternummer bind 25

Ota Ward Cultural Arts Information Paper "ART bee HIVE" er et kvartalsvis informationspapir, der indeholder information om lokal kultur og kunst, der for nylig blev offentliggjort af Ota Ward Cultural Promotion Association fra efteråret 2019.
"BIEBI" betyder en bikube. Sammen med "Honningbigruppen", en gruppe lokale journalister rekrutteret gennem offentlig rekruttering, vil vi indsamle kunstnerisk information og levere den til dig!
I "+ bi!" Sender vi oplysninger, der ikke kunne introduceres på papir.

Kunstner: Kunstner Yuna Ogino + bi!

Kunstnerisk sted: Tokyo Glass Art Institute + bi!

Shoppinggade x Kunst + bi!

Fremtidig opmærksomhed EVENT + bi!

Jeg ønsker at nå selve den eksistens, som ikke kan sættes ord på.
"Kunstner Ogino Yuna"

Ogino arbejder på et nyt værk i sit atelier, STUDIO ZUGA

Yuna Ogino er kunstner med et atelier i Zoshiki, Ota Ward. Med blomster og mennesker som hovedmotiver skaber hun unikke semi-abstrakte malerier, der rekonstruerer overfladen fra repræsentationel til abstrakt. Hun skaber flerlagede malerier ved gentagne gange at male oven på et eksisterende værk, skrabe det af med en malerkniv eller tørre det af med en klud.

Fortæl os venligst om dit møde med kunst.

"Jeg begyndte at male olie, da jeg var 10 år gammel. Mit første møde med samtidskunst var, da jeg gik i folkeskolen, omkring det tidspunkt, hvor Museum of Contemporary Art Tokyo åbnede. Jeg så en flyer til en Jasper Johns*-udstilling i et klasseværelse på min folkeskole og besluttede mig for at tage hen og se den. På afstand var malerierne fyldt med symbolske elementer som nationale flag og mål, men når man kiggede nærmere, så man, at aviser og hverdagsgenstande var blevet collageret på lærredet, og tal og bogstaver var malet med indviklede penselstrøg. Både værkerne og udstillingsrummet var store i skala, og jeg blev overvældet af verdensbilledet, som var helt anderledes end noget maleri, jeg havde set indtil da.""

Jeg hørte, at du er fra Ota Ward. Hvilken indflydelse har Ota Ward haft på dig som kunstner?

"Da jeg gik i folkeskolen, havde vi et skitsearrangement, hvor vi tegnede Senzoku-dammen. Da jeg elskede at tegne naturen fra en ung alder, blev jeg ramt af træernes skønhed, refleksionerne i dammens vand og den røde buede bro, og jeg kan stadig huske, at jeg tegnede dem med akvareller. I min folkeskoleklasse var der også datteren af ​​en samtidskunstner og datteren af ​​en fotograf, der fotograferede samtidskunstværker, så jeg kunne opleve kunst i min fritid. Tilbage i 90'erne blev samtidskunst stadig set som en verden, der var svær at forstå og skræmmende, men i mit tilfælde, påvirket af disse venner, føltes det som en del af min hverdag, så når jeg ser tilbage nu, synes jeg, det var en yderst værdifuld oplevelse.""

"p-030425_1" (2025)

Jeg ønsker at indfange energien og vitaliteten i levende ting.

Jeg vil gerne spørge dig om dine temaer. Du har malet blomster siden din debut.

"Lige siden jeg var barn, har jeg foretrukket at tegne naturen frem for menneskeskabte genstande såsom bygninger og hverdagsting. Jeg er født og opvokset i Ota Ward, som ikke er omgivet af natur, men der er træer plantet i boligområder og smukke blomster, der blomstrer i haverne. I "GARDEN"-serien, som jeg udgav i begyndelsen af ​​min karriere, brugte jeg blomster, der blomstrede i haverne ved nærliggende huse, og sommerfugle, som jeg lejlighedsvis så, som motiver. Jeg synes, blomster er et motiv, der især fanger mit øje i min hverdag."

Senere begyndte du at male nøgenbilleder (kroppe). Hvad var årsagen til din udvikling fra blomster til kød og blod?

"I "HAVE"-serien begyndte jeg at skitsere med en ærlig følelse af at "se og tegne", og begyndte gradvist at male "blomster" som en metafor for mig selv. Til sidst begyndte jeg også at ville male mennesker. Blomster er smukke, men de er ikke pyntet op. Så jeg besluttede mig for at male mennesker nøgne. Jeg lagde lag på både mennesker og blomster og forsøgte at finde deres sande essens.

"p-110325_1" (2025)

Abstraktion giver dig mulighed for at udforske dit indre jeg.

Findes der ting, man kun kan male i semi-abstrakt ekspressionisme?

"Mine malerier kan bedst beskrives som 'semi-abstrakte malerier'. Selv de dele, der ser semi-abstrakte ud, er faktisk malet fra virkelige objekter. Jeg tror, ​​at grunden til, at mine malerier ikke ser realistiske ud, er, at jeg bruger store pensler og knive, nogle gange indfanger jeg motivet, lys og skygge i stor skala og improviserer ved at erstatte bevægelse og temperatur med farve.""

Hvorfor semi-abstrakt i stedet for fuldt abstrakt?

"Jeg skelner ikke bevidst mellem realistiske, abstrakte og semi-abstrakte malerier, men snarere fremstår resultatet af at male et motiv semi-abstrakt. I portrætter maler jeg ofte dele, hvor køn eller race er uklar, såvel som menneskeskabte genstande såsom tøj, på en såkaldt realistisk måde. Når jeg forsøger at indfange ting, der ikke kan ses med det blotte øje, såsom bevægelse, følelser eller temperatur, maler jeg på en abstrakt måde (ved hjælp af store streger og farveområder).""

"p-011125_1" (2025)

Skærmen viser mig den tid, jeg har oplevet.

Jeg vil gerne spørge dig om din teknik. Hvorfor er du så specifik omkring lagdeling?

"Sammenlignet med fotografi, som er et medie, der indfanger et øjeblik i tiden, kræver maleri akkumulering af alt fra en uge til flere måneders produktionstid for at skabe et enkelt todimensionelt værk. Hvis vi skal udforske nødvendigheden af ​​maleri i denne tid, mener jeg, at det er nødvendigt at vise denne akkumulering.""

Det virker som om, at mange forskellige tider og tanker er skildret på én skærm.

"Overfladen og de indre lag er vævet sammen til et enkelt billede. Når jeg begynder at male, har jeg ikke det færdige billede i tankerne. Jeg påfører maling hver dag og fokuserer på friskheden i mine følsomheder. Nogle gange bliver områder, som jeg har brugt meget tid på at male, usynlige senere hen, eller jeg er nødt til at skrabe dem af med en kniv, så det kan virke som om, jeg tager en omvej, men for mig er det en ærlig måde at se lærredet på.""

Nokonoko er et værksted, hvor børn fra 4 år til voksne og mennesker med handicap kan være kreative på samme sted.

Vi sigter mod at skabe et ukonventionelt produktionsmiljø.

Fortæl os venligst om "WORKSHOP NOCONOCO".

"Workshop Nokonoko er en kunstklasse, der startede i 2008 i kunstlokalet i Ota Cultural Forest. Den blev startet af en gruppe af min søsters klassekammerater, som har handicap, i samarbejde med Ota Ward Inclusion Association. Lige siden jeg var studerende, har jeg været fascineret af malerier af mennesker med handicap. Jeg havde tegnet og modtaget kunstundervisning, siden jeg var 10 år gammel, så jeg tror, ​​jeg følte, at deres overflod af talent var noget, jeg ikke havde."

Har du regelmæssige aktiviteter?

"I øjeblikket arbejder jeg tre fredage om måneden på Support Pia Support Center for mennesker med handicap i det centrale Ota Ward. Alle fra fire år til voksne, kunstskoleansøgere og mennesker med handicap samles for at male i det samme rum. I stedet for at følge det samme tema arbejder hver person med sit eget tema, så jeg håber, at det bliver et rum, hvor de kan inspirere og pleje hinanden. For to år siden startede jeg et projekt kaldet +ART (Prasart) i samarbejde med Ota Ward Cultural Promotion Association. Dette er et workshop-lignende projekt, der bruger kunstens kraft til at gøre produkter fremstillet af velfærdsworkshops i Ota Ward mere attraktive og attraktive. Workshop Nokonoko bruger den erfaring, jeg har fået, til at komme med forslag, der giver brugerne mulighed for at nyde at være kreative, samtidig med at de bringer deres talenter frem."

Fra dem, der ønsker at begynde at male som hobby, til dem, der sigter mod at komme ind på kunsthøjskoler og universiteter, tilbyder det lille holds tegne- og malekursus "KAMATA ART SEMINAR"

Rokugo er en by, hvor folk er tæt på hinanden.

Fortæl os venligst om Rokugos tiltrækningskraft.

"Rokugo ligger tæt på Tama-floden og er omgivet af natur, hvor man kan mærke tidens blide strøm. Jeg synes også, det er en by med en nostalgisk atmosfære og en følelse af fællesskab blandt naboerne."Jeg var så heldig at oprette et studie i Minami-Rokugo sidste år som en del af projektet "Ledige huse og andre ejendomme til fællesskabsbidrag". Jeg bruger det primært til mit eget kreative arbejde på hverdage, men i weekenderne (12:00-15:00) er jeg vært for et malekursus kaldet "KAMATA ART SEMINAR" undervist af kunstlærer Mayu Takatori. Takatori fungerer i øjeblikket som leder af en større kunstforberedende skole og kunstlærer på et omfattende kunstgymnasium. Hun har omfattende ekspertise inden for optagelsesprøver til Tokyo University of the Arts og har fostret mange talentfulde individer, der har succes i kunstverdenen. Hun er en meget populær underviser, og hun samarbejdede også med mangakunstneren Tsubasa Yamaguchi om hendes værk "Blue Period". Studiet er også udstyret til kunstklasser, så jeg ville elske, at alle i Ota Ward kom og lærte autentisk tegning og maleri."

*Jasper Johns: Født i 1930. Amerikansk maler og billedhugger. Hans signaturværk er "Flags" (1954-55), en collage af lagdelte farver lavet af avispapir og hærdet med bivoks. Han producerede efterfølgende malerier med motiver som "mål" og "tal". I 60'erne producerede han værker, hvor han klistrede forskellige objekter på lærredet.
Jasper Johns-udstillingen var en retrospektiv udstilling, der blev afholdt på Museum of Contemporary Art Tokyo fra lørdag den 28. juni til søndag den 17. august 1997.
*+ART (Prasart): Et initiativ fra Ota City Cultural Promotion Association, en almennyttig fond. Dette projekt forbinder velfærdsfaciliteter og kunstnere for at øge appellen af ​​"uafhængigt producerede produkter", der produceres på disse faciliteter.
*KUNSTFABRIK Jonanjima: En af de største kunstfaciliteter i Tokyo, renoveret fra et 3000 kvadratmeter stort lager i Jonanjima, Ota-distriktet. Faciliteterne omfatter et kunstudstillingsområde og atelierer, hvor kunstnere kan skabe deres værker.

プ ロ フ ィ ー ル

Han blev født i Tokyo i 1982 og begyndte sin kunstneriske karriere efter at have afsluttet sin uddannelse fra Graduate School of Fine Arts på Tokyo University of the Arts i 2007. Han har deltaget i adskillige solo- og gruppeudstillinger både i Japan og i udlandet.

ホ ー ム ペ ー ジ

Instagram

Studio Zuga

Yuna Ogino soloudstilling "Flettet tilstedeværelse"

Periode: Nu til og med 12. januar 2026 (mandag) Hver dag: 11:00-20:00 *Lukker kl. 18:00 på den sidste dag
Mødested: Kyoto Tsutaya Boghandel, udstillingslokale på 5. sal (inde i Kyoto Takashimaya SC, 35 Otabicho, 2-chome, Shijo-dori Teramachi Higashiiru, Shimogyo-ku, Kyoto City, Kyoto Præfektur)

At skabe noget er at skabe et alter ego af sig selv.
"Tokyo Glaskunstinstitut"
Kenichiro Omoto, direktør for Tokyo Glass Art Institute og glaskunstner (skåret glas)

Tokyo Glass Art Institute er en specialiseret glasuddannelsesinstitution med nogle af de bedste faciliteter i Japan og et team af instruktører, der er aktive i frontlinjen, hvor du kan lære alle teknikkerne inden for glaskunst. Siden grundlæggelsen i 1981 har instituttet uddannet over 1,000 kandidater og mange talentfulde personer. I de senere år er instituttet også begyndt at tilbyde aftenkurser, der giver studerende mulighed for at studere, mens de arbejder, glaskunstklasser for hobbyister og praktiske workshops, hvor studerende nemt kan skabe originale glasværker. Vi talte med Kenichiro Omoto, der selv er instruktør og glaskunstner.

Hr. Omoto instruerer i Kiriko-kunsten

Vi søger en person med bred viden om glas.

Fortæl os venligst, hvad der fik dig til at etablere virksomheden.

"Jeg forskede i glas på Waseda Universitet sammen med Keiko Matsuo, den nuværende direktør for Tokyo Glass Art Institute."YusuiYoshimizuSkolen blev grundlagt i Kawasaki i 1981 af Matsuo og Tsuneo*. Professor Yusui havde tidligere ledet en glaskunstklasse i Shinjuku, som Matsuo deltog i. De to fandt godt ud af det og besluttede at starte Japans første erhvervsskole for glaskunst. Matsuo var en almindelig husmor, og hendes mand var læge. Et gammelt hospital var blevet tomt, så de besluttede at omdanne det til en skole. På det tidspunkt var der næsten ingen skoler, der underviste i glaskunst.

Fortæl os venligst om din skoles karakteristika og tiltrækningskraft.

"Det bedste ved denne skole er de mange forskellige teknikker, man kan lære. Med ekspertinstruktører inden for hvert felt og fremragende faciliteter kan man lære alt fra traditionelle teknikker til nye teknologier. Man kan tilegne sig en bred vifte af færdigheder inden for glaskunst."

Når du har mestret en række forskellige teknikker, vil du sandsynligvis være i stand til at kombinere dem for at skabe nye, unikke værker.

"Dette er blevet mainstream for nylig. Ved kun at bruge én teknik vil du ligne kunstnere fra fortiden. At lære en række forskellige teknikker vil udvide omfanget af dit arbejde. Det er en stor fordel."Det samme gælder for at finde et job. Tidligere ønskede glaspusterier kun folk, der ønskede at arbejde med glaspusteri. I de senere år er virksomhederne vokset, så de leder efter folk med en bred viden om glas, der kender en række forskellige teknikker, ligesom vores elever. Næsten 100 % af dem, der søger et job, er i stand til at finde et job.

andremenneskerJeg havde konstant repareret ting, som andre havde lavet, så jeg ville lave noget selv.

Jeg forstår, at Omoto-san også er uddannet fra Tokyo Glass Art Institute.

"Jeg var oprindeligt kontormedarbejder i maskinreparationsbranchen."andremenneskerJeg reparerede altid ting lavet af andre virksomheder, så jeg ville lave noget selv. Så jeg sagde mit job op (griner). Jeg kiggede på forskellige materialer for at finde ud af, hvad jeg skulle bruge, og det var der, jeg stødte på glas. Jeg undersøgte steder, hvor jeg kunne studere glas, og fandt denne skole, så jeg tilmeldte mig. I 1997 var der kun én anden glasfaglig skole i Toyama, og dette var den eneste."

Hvad tiltrak dig ved glas?

"Det er en meget generel beskrivelse, men det var fordi, det var gennemsigtigt og smukt (griner). Jeg kiggede ikke på mange værker, og jeg undersøgte heller ikke teknikker som slebet glas* eller mundblæst glas*. Jeg syntes bare, at glas så interessant ud, så jeg besluttede mig for at prøve det, det er det hele (griner).""

I et givende miljø sigter de studerende mod at tilegne sig de grundlæggende færdigheder og den viden, der kræves for at blive glaskunstner.

Du vil blive undervist på kort tid og have masser af mulighed for at omsætte det, du har lært, til praksis.

Fortæl os venligst om eventuelle minder, du har fra din skoletid.

"Jeg fik en masse frihed. Jeg blev så opslugt af at lære Kiriko, at jeg ikke deltog i mange af mine andre timer. Jeg lavede kun Kiriko, men jeg blev ikke skældt ud. Det var snarere mere sådan: 'Gør mere! Gør mere!' Selvfølgelig arbejdede jeg hårdt på at lave Kiriko. Jeg tror, ​​lærerne også holdt øje med mig. De tænkte: 'Nå, det er okay for ham,' og lod mig gøre, hvad jeg ville."

En af de ting, jeg fik ud af denne skole, var at møde nye mennesker, hvad ellers?

"Det handler om teknikkerne. Fordi det er en skole, lærer de dig alt, hvad du beder om. Lærerne er alle uafhængige kunstnere, men de skjuler ikke noget. De fortæller dig endda ting, du måske tror er en hemmelighed. Hvis jeg var blevet ansat i en virksomhed som håndværker, tror jeg, det ville have taget meget lang tid at lære den samme mængde teknikker, som jeg lærte på denne skole. Her kan du lære på kort tid, og der er masser af muligheder for at omsætte det, du lærer, til praksis. I lærlingesystemet er normen at 'se og lære', og de lærer dig ikke aktivt teorien bag det."

"Blæst glas" - formning ved at blæse luft

Ideen var at opfostre kunstnere.

Er alle dine undervisere aktive som forfattere?

"Da denne skole først blev etableret, var der ingen job til glaskunstlærere, så de rekrutterede kunsthåndværkere fra forskellige fabrikker. Grundlæggeren, Keiko Matsuo, havde filosofien om at pleje kunstnere, så mange af eleverne var ikke bare kunsthåndværkere, men også aktive kunstnere."

Præsenterede du også dit arbejde kort efter du blev underviser?

"Da jeg besluttede mig for at blive her, vidste jeg, at jeg skulle sigte mod at blive kunstner, så jeg begyndte at studere som kunstner, mens jeg stadig var studerende. Jeg begyndte for alvor at lave værker efter min eksamen. Jeg var heldig nok til at blive udvalgt til den traditionelle japanske håndværksudstilling, arrangeret af Japan Kogei Council*, i første forsøg. Jeg døde med det samme første gang, men bagefter havde jeg en masse succeser og fiaskoer, så det var ret svært (griner)."

Omotos værker udtrykker bambushåndværk i slebet glas. "Blå slebet glasskål" og "Grøn slebet glasplade"

"Iltbrænder" for at lære at bruge varmebestandigt glas

Hvis du bruger tid og kræfter på at lave noget, vil det helt sikkert kunne ses i det færdige produkt.

Hvad anser du for vigtigt, når du underviser elever?

"At skabe noget er som at skabe et alter ego af sig selv. Jeg siger til folk, at de altid skal huske på dette, når de skaber noget. Hvis man bruger tid og kræfter på at skabe noget, vil det helt sikkert kunne ses i det færdige produkt. Enhver kan se det med det samme, om man har skåret over hjørner."Afgangsstuderende bliver ofte bedt om atlignelseFor eksempelJeg vil sige, at når du bliver færdiguddannet, vil dit arbejde stadig være i en ujævn tilstand. Derfra skærer du det gradvist ud i finere stykker og polerer det til sidst, indtil det er skinnende og skinnende, og sådan har I alle stadig en masse træning at lave for at finpudse jeres færdigheder. Jeg håber, at I altid vil huske jeres ønske om at lære.

"Snitblomst Kiriko" til at skære glasoverfladen

Mit håb er at popularisere glashåndværk.

Udover det professionelle kursus er der også et kursus i glashåndværk. Hvilken slags mennesker tager kurset?

"Størstedelen af ​​eleverne tager timer som hobby. De fleste kommer cirka en gang om ugen. De fleste er voksne i arbejde, men vi har også nogle gymnasieelever. Kønsmæssigt er 1 % kvinder. Tidligere var andelen af ​​kvinder endnu højere. For nylig er antallet af mænd steget."

Hvilken slags mennesker deltager i prøvetimerne?

"Vi har mange turister. Der er mange hjemmesider, der introducerer oplevelseskurser på rejsedestinationer, men der er ikke mange, der tilbyder glaspusterkurser. Og antallet er endnu færre i Tokyo. Jeg har ikke ført statistik, men jeg vil sige, at omkring 8% af vores besøgende er uden for Tokyo. Der er også en del mennesker fra udlandet. De resterende 2% eller deromkring er folk, der bor i nærheden og siger: 'Jeg har hørt om dette sted i et stykke tid, og jeg har altid gerne villet prøve det.'"

Giv endelig en besked til beboerne i bydelen.

"Mit konstante håb er at popularisere glaskunst. Der er stadig mange mennesker, der ikke kender til det. Uanset om det er glaspustning eller fremstilling af en enkelt kop, er der folk, der siger: 'Åh, det er sådan, det laves!' Jeg vil have, at folk ved, hvad glaskunst handler om. Det bedste er, at folk prøver det selv, men først og fremmest vil jeg have, at mange mennesker kommer og ser det. Kom endelig og besøg os, mens du er ude at gå en tur."

*Yoshimizu Tsuneo: Født i Tokushima-præfekturet i 1936. Færdiggjorde sine ph.d.-studier på Waseda University Graduate School. Specialiseret i glaskunstens historie og historien om øst-vest-kunstforhandlinger. Har undervist på Tama Art University, Waseda University, Iwate University, Japan Women's University og andre institutioner. I 1981 åbnede Tokyo Glass Art Institute, en uddannelsesskole for glaskunstnere. Blandt de største publikationer er The Path of Glass (1973), Glass of the Edo and Meiji Periods (1979) og Ancient Glass (1980).
* Kiriko: En teknik til at skabe mønstre ved at skære i overfladen af ​​glas eller glasprodukter, der er bearbejdet på denne måde.
*Glasblæsning: En glashåndværksteknik, hvor smeltet glas vikles omkring et metalblæserør og formes ved at blæse luft ind i det.
*Japan Kogei Council, en forening af almennyttig interesse: En organisation bestående af traditionelle kunsthåndværkere, teknikere og andre, centreret omkring vigtige indehavere af immaterielle kulturelle ejendomme (også kendt som levende nationale skatte). Den har cirka 1,200 faste medlemmer, herunder vigtige indehavere af immaterielle kulturelle ejendomme inden for kunsthåndværksområdet. Den japanske udstilling for traditionelle håndværk, som foreningen sponsorerer sammen med agenturet for kulturelle anliggender, NHK og Asahi Shimbun Company, er blevet afholdt årligt siden 29.

Profil af Kenichiro Omoto

Født i Hyogo-præfekturet i 1967. Uddannet fra Tokyo Glass Art Institute Graduate School i 2000. Repræsentativ direktør for Tokyo Glass Art Institute og glaskunstner. Han skaber unikke værker ved at inkorporere nye teknikker i traditionelle Edo Kiriko-teknikker. Fuldgyldigt medlem af Japan Kogei Council, en almennyttig forening.

Tokyo Glaskunstinstitut

• Adresse: 1-26-13 Higashirokugo, Ota-ku, Tokyo
• Adgang: 5 minutters gang fra Zoshiki Station på Keikyu Main Line
• Telefon / 03-6715-8670

ホ ー ム ペ ー ジ

Instagram

Tokyo Glass Art Institutes afgangsudstilling 2026

Dato: 25. februar 2026 (onsdag) - 1. marts 2026 (søndag) Hver dag: 10:00-18:00
*Åbner kl. 13:30 den første dag, lukker kl. 15:30 den sidste dag
Mødested: Meguro Museum of Art, Citizens Gallery (2-4-36 Meguro, Meguro-ku, Tokyo)

Shoppinggade✖Kunst + bi!

Vi vil dele ny goth-kunst lavet i Daejeon med verden.
"Nøgen butik i krise (Minami Rokugo)"

Lige overfor Ota Minami Rokugoichi postkontor ligger Kikihada Shoten, som åbnede i 2018. Det er en butik, der repræsenterer Japans goth* og unikke kunstkostumer. Vi talte med ejeren og designeren, Kiki Goto.

Kiki, ejeren og designeren

Det hele startede, da der var et arrangement i en goth-klub, og jeg lavede mine egne kostumer til at have på i klubben.

Fortæl os venligst, hvordan du første gang mødte goth og tøj.

"Lige siden jeg var lille, har jeg altid elsket skurkene i Super Sentai tv-dramaer. Da jeg gik i folkeskolen, så jeg filmene Batman* og Edward Saksehånd* og tænkte: 'Åh, det er det!' Jeg blev draget af den mørke side."

Hvad inspirerede dig til at begynde at producere?

"I Harajuku"CA4LAカシラJeg arbejdede i en hattebutik kaldet "Hat Shop". Jeg var kunstelev på Haneda High School, og jeg malede oliemalerier. De fortalte mig, at hvis jeg kunne male, skulle jeg prøve at lave kunst, så jeg malede på høje hatte og andre genstande for at lave unikke hatte.På det tidspunkt var der goth-klubber, og jeg begyndte at gå til dem. Der var ikke mange steder i Japan, der solgte goth-tøj, så jeg begyndte at lave mine egne outfits til at have på i klubber.

Denne butik er også Operahusets kostumerum, hvor du kan finde tøj, der vil lade dig blive til mange forskellige mennesker.

Fortæl os venligst, hvad der inspirerede dig til at starte Kikihada Shoten.

"Jeg satte en stand op ved et goth-arrangement og begyndte at modtage alle mulige slags ordrer. Jeg ville lave mere og mere, og jeg var ved at løbe tør for tid, så jeg sagde, at jeg ville forlade butikken. Så sagde præsidenten: 'Du skulle starte din egen butik.' Så introducerede han mig til Dojunkai Apartments (nu Omotesando Hills), og jeg startede min egen butik. Jeg medbragte en symaskine til hjemmet og en spisestuestol fra mine forældres hus (griner). Det var i 2001, da jeg var 21."

Fortæl os venligst om oprindelsen af ​​butiksnavnet.

"Oprindeligt stod min søster og jeg for salg ved events. Vi var flove over at arbejde som søstre, så vi fortalte folk omkring os, at vi var "Kikilala". Så begyndte alle at kalde os "Kikilala Shoten", og da jeg skrev på min telefon for at annoncere, at "Kikilala Shoten åbner", dukkede de kanji-tegn, vi bruger nu, bare op. Jeg tænkte: 'Åh, kanji er godt!' og det er sådan, vi fik navnet (griner)."

Fortæl os venligst om konceptet for butikken.

"Der er en ø, der hedder Kikinaraha-øen, og det er et nationalt træk for folket ikke at gå i det samme tøj som andre mennesker. Kikinaraha Shoten har arvet denne filosofi. Denne butik er også Operahusets kostumerum. Det er et sted, hvor du kan finde tøj, der vil gøre dig til drømmehovedrollen."

Ikke kun hatte, men også korsetter, sko, accessories og endda indretning kan koordineres i tråd med Kikihada Shotens verden.

"Jeg laver bare det, jeg har lyst til at lave. Jeg vil gerne undersøge en masse ting, så jeg undrer mig over, hvordan noget blev lavet, og som en forlængelse af det vil jeg lave alle mulige ting, og jeg ender med at lave alle mulige ting."

Hatte og tasker opstillet i underjordisk rum efter at være steget ud af elevatoren

En unik kjole eller et korset er et stykke kunst, der kan bruges på.

Jeg startede dette som en kulmination af mine bestræbelser på at skabe det, jeg ønsker at skabe.

Hvorfor besluttede I at genåbne i Rokugo?

"Min butik i Omotesando blev omtalt i et magasin, og mange mennesker kom. Derefter åbnede jeg fem butikker i Tokyo og Osaka, kaldet Dangerous nude, en udvalgt butik for importeret tøj. Men jeg fik så travlt, at jeg ikke længere havde tid til at være kreativ. For at kunne lave de ting, jeg ville lave, lukkede jeg alle de udvalgte butikker og startede denne butik for at fokusere på at lave mine egne ting."

Hvilken slags kunder har du?

"Vores kunder er fans af goth-mode, bandmedlemmer og folk, der går til liveshows. Vi har også kunstnere fra teaterbranchen, jonglører, poledansere og spåkoner. Vi laver også tøj til optagelsesceremonier på erhvervsskoler. Vores salg foregår primært via postordre og specialbestillinger. Vi er nødt til at diskutere kostumer og andre ting på forhånd, så de kommer her."

En kiste, der kan bruges som både seng og bord.

Lavet i Ota "Gothic Lip"

Lad os lade som om, vi allerede er døde og lave en kiste, lave en kiste og blive genfødt = regenerere.

Dit projekt er baseret på temaet "Ota Ward Factory x Gothic Design". Forklar venligst mere om dette.

"Dette er et samarbejde med fabrikker og håndværkere i Ota Ward. Jeg ville gerne skabe ting, som folk kunne bruge selv som voksne uden at give afkald på moden, så jeg lavede først tasker. Så, før coronavirusudbruddet, lavede jeg 'Gothic Lip'. Ting med et sofistikeret gotisk design, som folk vil have lyst til at bære selv som voksne, kan ikke færdiggøres uden en håndværkers færdigheder og en fabriks pålidelige teknikker. Jeg vil gerne øge antallet af ting, vi skaber i samarbejde med lokale fabrikker. Hvis jeg laver noget, tænker jeg, at det skal være i Ota Ward. Alt er lavet i Ota. Jeg vil gerne fortsætte med at tage nye udfordringer op."

Du laver kister i vestlig stil, som vampyrer kan sove i.

"Nogen havde en bestilling på scenedekorationer og spurgte, om jeg kunne lave en kiste. Det var for over 10 år siden. Jeg spurgte hos virksomheder, der laver kiste- og buddhistisk alterudstyr, men de nægtede og sagde: 'Det ville være upassende. Det er en højtidelig genstand, så hvis vi gør noget mærkeligt, vil vi blive udstødt af industrien, så vi kan ikke lave dem.' Så jeg opgav ideen i et stykke tid, og jeg blev ved med at vagt tænke, at jeg måske kunne gøre det en dag. Så ramte COVID-1-pandemien. Der var ingen liveshows eller arrangementer, så jeg havde slet intet arbejde. Jeg tænkte, jeg er allerede død, så jeg laver en kiste, jeg laver en kiste og bliver genfødt - jeg genopliver mig selv, så jeg skrabede alle de penge sammen, jeg havde, og bad et møbelfirma i Ota Ward om at lave en. Da vi begyndte at lave den, gav de mig masser af forslag, fordi de er håndværkere, som: 'Det ville være bedre at gøre det på denne måde', hvilket var sjovt. Jeg fik dem til at lave en til mig først."Jeg skrev tilfældigt på sociale medier, at jeg overvejede at lave noget lignende, og fik en masse svar som: "Jeg vil også have en!" Så jeg begyndte at tage imod bestillinger via crowdfunding."

Du laver også kister til dukker.

"Jeg modtog mange henvendelser fra folk, der så den menneskelige version, og som spurgte: 'Har du en til dukker?' Så jeg begyndte at lave dem. Det er en ny form for goth-kunst lavet i Ota. Jeg håber at kunne sprede den til alle dele af Ota-distriktet."

Har du nogle specifikke planer?

"I 2024 afholdt vi en samlingsudstilling i USA. I 2025 deltager vi i den italienske dukkebegivenhed "Il Palazzo delle Bambole - Dukkernes Palads". Dukkekunstnere fra hele verden vil udstille deres værker. Begivenheden vil blive afholdt i dansesalen på et aristokratisk slot i Brescia, en by nær Milano. Vi vil introducere nye gotiske kunstværker lavet i Ota til verden."

Bærbar dukkekiste

Svejset jerndukkekiste

Kisten var en heldig genstand.

Hvis du har nogle kommende arrangementer, så giv os endelig besked.

"På distributionscentret i Ota Ward,Jeg dukkeIdol"Der plejede at være et dukkearrangement kaldet 'Dukkekiste', men det afholdes nu på Tokyo Big Sight i Odaiba. Vi udstiller dukkekister som merchandise, men til arrangementet medbringer vi en menneskekiste og lader folk opleve at være inde i en kiste. Man kan komme ned i kisten med dukken og tage et mindefoto."

Fortæl os venligst om dine fremtidsudsigter.

"Jeg har lavet meget indtil nu, så jeg føler, at dette sted er kulminationen på det. Jeg vil have, at folk kender til Kikirahaha Shotens unikke verden. Som en del af det vil jeg gerne sprede budskabet om vores samarbejdsaktiviteter med fabrikker i Ota Ward. Når man får kontakt med forskellige fabrikker, sker der en ny kemisk reaktion, og nye genstande bliver født. I starten bliver man måske afvist på grund af billedet eller udseendet, men hvis man kommunikerer sin vision tydeligt, vil de antænde deres håndværkerånd og med masser af råd færdiggøre et stykke arbejde. Det samme gælder mode og politikker, som ofte ikke forstås, men jeg ville være glad, hvis jeg ved at arbejde med fabrikker om at skabe interessante genstande kunne nedbryde fordomme og barrierer og få folk til at tænke: 'Wow, noget så interessant er muligt!?'"

Fortæl os endelig om Rokugos appel.

"Alle er meget venlige. Jeg designede hele interiøret i denne butik, og mange mennesker kom hen til mig, mens jeg arbejdede, og spurgte mig, hvad jeg lavede. Siden jeg åbnede butikken, har de sikkert set mig på tv eller i blade, og de har sagt ting som: 'Fortsæt det gode arbejde' eller 'Jeg vidste ikke, at der var noget så interessant i Ota Ward.' Da jeg gik på Haneda High School, gik jeg ofte rundt i dette område og så alle de forskellige fabrikker. Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at arbejde med folk fra sådanne fabrikker."Der er et marked kaldet G-round*, som afholdes foran Zoshiki Station. Jeg deltog i det første arrangement. Vi afholdt en kisteoplevelse under åben himmel. Vi placerede en kiste foran Zoshiki Station og bad folk om at komme indenfor. Alle var meget glade og underholdt. Nogle ældre damer fortalte os, at hvis man sætter sig i en kiste, mens man stadig er i live, forlænger det ens levetid, og mange deltog. Kisten var en heldig genstand (griner).

Interviewet blev gennemført i september 2025.

*Goth: Gotisk. En subkultur, der omfatter musik, mode, kunst og livsstil, og som er påvirket af gotiske romaner som B. Stokers "Dracula" og H. Holpotes "Otranto-slottet".
* "Batman": Instrueret af Tim Burton i 1989. En heltefilm, der fremhæver instruktørens unikke stil med "kærlighed til det overnaturlige".
* Edward Saksehænder: 1990, instrueret af Tim Burton. Historien om et kunstigt menneske med saksehænder. Med Johnny Depp i hovedrollen.
*Goth Rock: En rockstil, der opstod i slutningen af ​​1970'erne, karakteriseret ved et mørkt, æstetisk verdenssyn og dekadent æstetik. Den beskæftiger sig med temaer som gotisk gyser, romantik og nihilisme. Blandt kunstnere er Joy Division og Siouxsie and the Banshees.
*Positiv Punk: En bevægelse, der spredte sig i Storbritannien i starten af ​​1980'erne. Den indeholdt uhyggelig makeup, der overdrev de groteske aspekter af gotisk musik og udtrykte et unikt, mørkt og radikalt verdenssyn. Bands som Sex Gang Children og Cult.
*80'ernes New Wave: En bevægelse, der rekonstruerede rock efter punkens nedbrydning. Mange grupper brugte udstyr som digitale synthesizere, som var ved at blive populære på det tidspunkt. Eksempler inkluderer Ultravox og Eurizimix.
*G-runde: Et nyt frivilligt drevet marked arrangeret af Suimon-dori Shopping District Promotion Association med temaet at skabe cirkler og forbindelser i lokalsamfundet. Det starter den 5. december 2020 og afholdes hver anden måned fra juli 2023.

Krise Nøgenbutik

Indgangen får dig til at føle, at du er vandret ind i en mystisk verden

• Adresse: 1-17-1-101 Minami Rokugo, Ota-ku, Tokyo
• Adgang: 15 minutters gang fra Zoshiki Station på Keikyu-linjen
  Fra JR Keihin Tohoku-linjen "Kamata Station" skal du tage Keikyu-bussen mod "Haneda Lufthavn" og stå af ved "Nansutsuji Bus Stop" og gå i 4 minutter.
• Åbningstider: 12:00 til 19:00 (reservation påkrævet)
• Lukket: Tirsdage
• Telefon / 03-4362-5510

ホ ー ム ペ ー ジ

Instagram

Jeg dukke bind 76

Dato: 21. marts 2026 (lør) 11:30-16:30
Mødested: Tokyo Big Sight West Exhibition Hall (3-11-1 Ariake, Koto-ku, Tokyo)
Adgang: 7 minutters gang fra Kokusai-Tenjijo Station på Rinkai-linjen, 3 minutters gang fra Tokyo Big Sight Station på Yurikamome-linjen

Fremtidige udvalgte begivenheder +bi!

Fremtidig opmærksomhed Hændelseskalender marts-april 2026

Vi vil introducere dig til nogle vinterkunstbegivenheder og -steder, der er omtalt i dette nummer. Hvorfor ikke tage en tur lidt længere væk for at udforske noget kunst i dit eget nabolag?

Tjek hver kontakt for de nyeste oplysninger.

Magome Kunstgalleri åbner

Magome Kunstgalleri åbner den 1. februar! Dette galleri huser og udstiller malerier og andre værker ejet af Ota City. Sørg for at se værkerne af lokale kunstnere, herunder det permanente udstillingshjørne af kalligraf Kumagai Tsuneko.

Planlagt færdiggørelse

morimori🌲Smile Festa

Et storstilet arrangement vil blive afholdt med hele Smile Omori som scene! Det bliver et sjovt arrangement med fantastiske forestillinger, danseoptrædener, kunstudstillinger og praktiske oplevelser.

Digteren Ishigaki Rins landskab: Shinagawa, hvor Rin gik, og Ota, hvor Rin boede

Rin Ishigaki (1920-2004) er en af ​​Japans førende digtere, sammen med Shuntaro Tanikawa og Noriko Ibaraki. Dette er en fotoudstilling, der indfanger de landskaber, hun ville have set, og de steder, hun ville have stået.

お 問 合 せ

Afdeling for PR og offentlig høring, Division for fremme af kulturel kunst, Ota Ward Cultural Promotion Association