Ota Ward Cultural Arts Information Paper "ART bee HIVE" bind 2 + bi!

"Jeg arbejdede for Y-virksomheds agentur og i mange år med base i Malaysia rejste jeg til nabolande, Kina osv. For at støtte produktionsfabrikker. Blandt dem er der en musikinstrumentfabrik, hvor jeg lærte at indstille og fremstille musikinstrumenter. . Den viden, jeg har lært, er nu i min besiddelse. "

Det har været 3 år siden bambus (hunbambus), som er materialet fra Shinobue, høstes og tørres.I mellemtiden knækker to tredjedele.Bøjet bambus opvarmes (korrigeres) med ild. Mr. Tanakas specialitet er at justere fløjten, som afsluttes om cirka tre og et halvt år, til en anden tone for hver festival i hvert kvarter og at videnskabeligt tilpasse den efter blæseren. "Enhver Kobo-børste" er en gammel fortælling.

"Der er lige så mange fløjter, som der er festivaler overalt i Japan. Der er lokal musik, og der er lyde der. Derfor er jeg nødt til at gøre lydene nødvendige for den musik."

Det betyder, at der er lige så mange lyde, som der er byer og landsbyer.Bestemmer du tonen efter at have lyttet til den lokale musik?

"Kontroller alle tonehøjder med tuneren. Hz og tonehøjde er helt forskellige afhængigt af landet. Der genereres lydbølger i røret, men røret er forvrænget, fordi det er naturligt. Lydbølgerne er også forvrængede. Lydbølger kommer ud ... Hvis det lyder som en behagelig tone eller støj, eller hvis det er sidstnævnte, ryster formen på røret. Ret det med en skruetrækker for at gøre en lyd. Gå "

Det ligner en livsform givet af naturen.

"Det er rigtigt. Derfor er det meget fysisk at lave lyde, og området og formen indeni er relateret. Hårdhed. Da jeg var barn, gik jeg til Asakusa og købte en fløjte lavet af en fløjteherre, men på det tidspunkt gik jeg ikke ikke rod med indersiden af ​​røret. Når jeg blæser det, er der ingen lyd. Så fortalte min lærer mig, at træning er en springbræt. Men det er oprindelsen til min fløjtefremstilling. Jeg plejede at lave fløjter som en hobby , men trods alt indså jeg, at der var et problem med formen indeni. At lære at fremstille musikinstrumenter hos virksomheden har været meget nyttigt for mit nuværende job. "

Jeg vil gerne spørge dig om processen med at fremstille Shinobue.

"Den bambus, jeg har hentet, kan ikke bruges som den er, så jeg er nødt til at tørre den i tre år. To tredjedele er knækkede, og den resterende tredjedel bliver en fløjte, men den er lidt bøjet. Brænd bøjningen med Når det bliver lidt blødt, skal du rette det med et barberingstræ. Du kan lave et materiale, men det bliver stresset, når du retter det, så hvis du straks laver et hul, knækker det. Tør det også, indtil det bliver fortrolig i omkring et halvt år. Det tager mange nerver fra det tidspunkt, hvor materialet fremstilles. Hvis du laver materialet løst, bliver det en løs fløjte. "

Denne særlige funktion er "Tsumugu".Hvad betyder det at dreje tradition for Mr. Tanaka?

"Er det ikke en" fusion ", der holder de gamle og sætter nye ind?Den gammeldags struktur opretholdes med den gammeldags struktur.Doremis fløjte er meget interessant nu.Jeg vil spille moderne musik, jeg vil også spille jazz.Indtil nu var der ingen fløjte, der kunne spilles sammen på klaverskalaen, men Shinobue har fanget det vestlige lige temperament.Det udvikler sig. "

Mange tak.Kazuyasu Flute Studio accepterer også konsultationer for dem, der ønsker at starte fløjte, men ikke ved, hvordan man vælger en.Tjek også hjemmesiden.

Fløjtestudie Kazuyasu

• 7-14-2 Central, Ota-ku
• Arbejdstid: 10:00 til 19:00
• TEL: 080-2045-8150

ホ ー ム ペ ー ジ

"Living National Treasure", der forbinder traditionel kultur med eftertiden "Fumiko Yonekawa II"

"Kunst" er frygt og vægt -
Det er derfor, jeg er aktiv hele mit liv, og jeg fortsætter med at afsætte mig til scenekunst

Scenen er stadig skræmmende
Forfølg strengt underholdning for både mig selv og andre

Fumiko Yonekawa, anden generation, har været aktiv som udøver af Jiuta og Jiuta (* 80) i over 1 år. Selvom det blev certificeret som en levende national skat (vigtig immateriel kulturel ejendom) i Koto i 2008, er det imponerende, at det fortsætter med at følge kunstens vej.

"Tak til dig er der forskellige koncerter foran mig, så jeg øver, indtil jeg er tilfreds. Det er det, der får mig til at føle mig utilpas. Afhængigt af sangen, indholdet og udtrykket er det anderledes, så det er meget vanskeligt at vise det i klang. Jeg tror, ​​det er altid i mit hoved, at jeg ønsker, at alle skal høre det på en letforståelig måde. "

Jiuta og koto sange, der er blevet afleveret af en skoleinspektion (blind musiker) i Edo-perioden og er blevet afleveret til i dag.Uddyb din forståelse af sangen, inklusive hver skoles individualitet og smag, og vis dem for publikum foran dig i stedet for tonen - for at nå det niveau, sangen er så krop, at du kan spille den, selvom du lukker dine øjne. Selvom jeg er vant til det, stopper jeg aldrig og fortsætter bare med at øve og hengive mig.Bag det blide udtryk kan du føle ånden og beslutsomheden som en efterforsker, der mestrer sådan kunst.

"Når alt kommer til alt er scenen stadig skræmmende. Selvom du træner nok, hvis du kan lægge 8% ud på scenen, kan du ikke lægge halvdelen ud."

Et af sporene til at kende stramheden ved at forfølge kunst er den træningsmetode, der blev praktiseret indtil den tidlige Showa-periode.Ved at skubbe dig selv til det yderste, såsom "kold træning", hvor du fortsætter med at spille koto og sanxian (shamisen), indtil du mister dine sanser, mens du udsættes for den kolde vintervind, og "hundrede spiller", hvor du fortsætter med at spille samme sang igen og igen. Det er en træningsmetode til at træne kroppen og finpudse dygtigheden.

"Uddannelse har ændret sig i moderne tid, så jeg synes ikke, det er let at modtage sådan undervisning, selvom man ønsker det. Imidlertid er lektionerne meget vigtige og er grundlaget for al træning. Jeg tror."

Mr. Yonekawa siger, at han er "streng over for sig selv og andre", når det kommer til kunst.

"Ellers vil du ikke være i stand til at være opmærksom på folk. Jeg tænker selv på det."

I den vejledning, som Mr. Yonekawa giver direkte til sine disciple, er der andre ting, der er vigtige udover at vise fortolkningen af ​​hver sang i klangfarve.Det er en hjerte-til-hjerte-kontakt.

"Hver sang har sit eget" hjerte ". Afhængigt af hvordan disciplenes kunst akkumuleres, kan nogle mennesker forstå det, og andre måske ikke. Derfor er det fantastisk, når man tager hensyn til følelserne hos hinandens disciple. Jeg prøver at forklare min fortolkning af sangen på en letforståelig måde. Alle nyder at spille den. Som jeg gradvist forstår det gennem årene, forstår jeg, hvad jeg sagde. Tag ind og tag lektioner. "

Det siges, at måden at håndtere denne resolutte kunst i vid udstrækning skyldes undervisningen på den første Fumiko Yonekawa.

"Fordi kunstånden fra forgængeren er blevet ramt. Vi indarbejder den undervisning som en livslang skat."

Følg læren fra den forrige generation og gå videre til den næste generation
Hæld dit hjerte i udviklingen af ​​traditionel kultur

For det første har Mr. Yonekawa (rigtigt navn: Mr. Misao) og hans forgænger et forhold mellem "tante og niece".Han tilbragte sin barndom i Kobe, og i det år, hvor han gik fra grundskolen, døde hans mor, som var en blind og koto-mester. Jeg tog til Tokyo på et nattog for at studere med min søster.Derefter boede han hos sin tante, og forholdet mellem de to skiftede til "lærer og discipel" og i 1939 (Showa 14) til "mor og adopteret datter".

"Jeg gik til min mosters hus uden at vide noget. Der var en masse uchideshi. Først troede jeg, at jeg var en skræmmende tante. Jeg kunne ikke kalde ham en" lærer ", og jeg blev advaret mange gange. Men jeg sagde "Tante". Jeg spillede bare koto. Så var det en simpel idé, at der var belønninger og gode ting på det tidspunkt. Det var barnligt. "

Under den strenge vejledning af sin forgænger dukkede pigen gradvist op og kom til sidst frem.Fumi Katsuyuki(Fumikatsu) Udbredt i navnet på.Forgængeren fortæller altid sig selv og andre, at han kun skal studere kunst, og han er en uchideshi af forgængeren til arbejde som kontorarbejde og diplomati, og hans søster i familieregisteret, der blev adopteret samtidig. ・ Mr. Fumishizu Yonekawa (afdød) har ansvaret.Som for at svare på hans lærers og søsters tanker vil Mr. Yonekawa fortsætte med at skubbe frem med kunsten.
I 1995 (Heisei 7) døde den første generation, og fire år senere blev han udnævnt til "anden generation Fumiko Yonekawa".Han taler om sine følelser på det tidspunkt og siger: "Det var en stor beslutning, om jeg virkelig arbejdede for mig selv."

"Engang fortalte min mor mig, at kunsten hjælper mig, men da jeg var ung, forstod jeg det ikke helt. Min forgænger havde et stort hjerte. Han tog det op. Jeg kender ikke kontorarbejdet, Jeg kan ikke gøre noget ved min familie. Det lykkedes mig at komme ud i verden ved bare at spille koto, mens jeg blev støttet af menneskerne omkring mig. Min forgænger var min mor, en lærer i kunst og en forælder, der rejste alt. Han var en streng person for kunst, men han var virkelig venlig, når han først gik ud af kunsten. Den blev også elsket af hans disciple. Den første generations kraft er stor. "

Yonekawa arvede ambitionerne fra forgængeren, som er en så stor eksistens, og har energisk arbejdet med traditionen med scenekunst til den næste generation.Mens antallet af professionelle japanske musikere og entusiaster er faldende, fokuserer vi på at popularisere musikundervisning ved hjælp af japanske musikinstrumenter, især i grundskoler og ungdomsskoler.I øjeblikket er "japansk musikinstrumentpraksis" inkluderet i det obligatoriske kursus i retningslinjerne for læringsvejledning for grundskoler og ungdomsskoler, men Japan Sankyoku Association (* 2), hvoraf Yonekawa er æresformand, er landsdækkende for at hjælpe Ud over at donere mange kotos til grundskoler og ungdomsskoler, sender vi unge kunstnere hovedsageligt til grundskoler og ungdomsskoler i Tokyo for at demonstrere forestillinger og give praktisk vejledning om musikinstrumenter.På Iemoto Sochokai arbejder Mr. Yonekawa også med formidlingsaktiviteter på grundskoler og ungdomsskoler i Ota Ward, og nogle gange går Mr. Yonekawa selv i skole for at give børn mulighed for at komme i direkte kontakt med kotoen.

"Jeg spiller børnerim og skolesange foran børnene, men de synger sammen med mig, og det er spændende. Jeg nød virkelig den tid, hvor jeg faktisk lagde mine negle på mine fingre og rørte ved kotoen. Japansk musik For kulturens fremtid , det er vigtigt at opdrage børn først. Selv de børn, der kommer til vores skole, tager sig godt af dem og spiller koto. "

Med hensyn til aflevering til den næste generation har manga og anime baseret på traditionel japansk scenekunst og kultur i de senere år vist sig efter hinanden og vinder popularitet hovedsageligt blandt den yngre generation.Gennem dem bliver de fortrolige med, interesseret i og interesseret i traditionel scenekunst og kultur.En sådan bevægelse forekommer i kotoen og faktisk en rundtur i kulturcentret, hvor Sochokai-disciple er instruktører, der beundrer den originale koto, der udføres af karaktererne under arbejdet. Der er ingen ende på ansøgerne .Det ser ud til, at nogle af de studerende også vil spille, og det viser den store indflydelse, de har på samfundet.Mr. Yonekawa, der har gået med klassiske sange, siger, at han har en holdning af "gør mere og mere" for et sådant håb.

"Det er kun naturligt, at indgangene, der interesserer dig, kommer ud i takt med tiden. Jeg er taknemmelig for, at befolkningen i japansk musik vil stige. Desuden, hvis det er en god sang, forbliver det naturligvis. Over tid vil det bliver en "klassiker". Jeg håber dog, at de, der kom ind fra nutidige sange, til sidst lærer klassikerne og tilegner sig det grundlæggende korrekt. Betyder det, at det er svært at oprette forbindelse til udviklingen af ​​traditionel japansk kultur? Det er meget vigtigt, er det ikke? "

"Otawa Festival"Stat den 2018. marts 3

I slutningen af ​​interviewet, da jeg spurgte igen, "Hvad er" kunst "for Mr. Yonekawa?" Efter nogle få sekunds stilhed tog han ordene op ad gangen for at omhyggeligt øse sit hjerte op.

"For mig er kunsten skræmmende og tung, og det er svært at komme med ord. Sådan er det hellig og højtideligt, det blev givet til mig af min forgænger. Frem for alt kan du leve dit liv, mens du spiller koto. Jeg vil stadig fortsæt med at arbejde inden for kunsten resten af ​​mit liv. "

* 1 Kunstmusik, der stammer fra den uadskillelige kombination af Jiuta (shamisen-musik) og koto-sange, der blev afleveret af en skoleinspektion (blind musiker) i Edo-perioden."Song" er et vigtigt element i hvert instruments musik, og den samme kunstner har ansvaret for at spille koto, spille shamisen og synge.
* 2 Forskellige projekter vil blive implementeret med det formål at bidrage til udviklingen af ​​japansk musikkultur ved at fremme spredningen af ​​traditionel musik, koto, sankyoku og shakuhachi og udveksle hver skole af de tre sange.

プ ロ フ ィ ー ル

Jiuta / Ikuta stil musiker.Præsenteret af Sochokai (Ota Ward).Æresformand for Japan Sankyoku Association. Født i 1926.Hans rigtige navn er Misao Yonekawa.Tidligere navn er Fumikatsu. Flyttede til Tokyo i 1939 og blev den første uchideshi. I 1954 blev han adopteret af sin første discipel, Bunshizu. Modtaget medaljen med lilla bånd i 1994. I 1999 blev anden generation Fumiko Yonekawa navngivet. I 2000 modtog orden af ​​den dyrebare krone. I 2008 certificeret som en vigtig immateriel indehaver af kulturel ejendom (levende nationalskat). Modtog Japan Art Academy Prize og Gift Award i 2013.

Referencer: "Fumiko Yonekawa People and Arts" Eishi Kikkawa, redigeret af Sochokai (1996)

お 問 合 せ

Afdeling for PR og offentlig høring, Division for fremme af kulturel kunst, Ota Ward Cultural Promotion Association